Kompetencecenter

 

Kompetencecentret tilbyder hjælp til de elever, der i kortere eller længere tid har brug for faglig hjælp og støtte i undervisningen. Elever der modtager denne undervisning indstilles af faglærere (primært dansk- og matematiklærere) efter samtale med elevens forældre og dermed deres accept.
Undervisningen kan foregå i andre fags lektioner over en kortere periode. Vi tilstræber korte intensive perioder, så der kan opnås den bedst mulige fremgang (ex 25 minutter dagligt i 6 uger).
Al støtte tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle potentiale. Efter et afsluttet forløb evalueres der med faglærere, elev og forældre og det besluttes om der skal være et opfølgende forløb senere på skoleåret, samt hvilke redskaber elev og lærer nu kan bruge i den daglige undervisning.
Elever med behov for udvidet læsestøtte (elever der vurderes at være mere end to år bagud i deres læseudvikling) testes omkring oktober-december og her vurderes det om de skal med i den pulje der tildeles skolen udefra hvert år. Der udfærdiges personlige handleplaner som inddrager elev, forældre, klasselærer/faglærere og støttelærer og som løbende evalueres i fællesskab. Derudover afholdes der en årlig konference med kommunes læsekonsulent, hvor lærere og støttelærer er tilstede.
 
AKT (adfærd, kontakt og trivsel)
 
Formålet med AKT
Formålet med AKT på Munkegårdsskolen er at sikre, at alle elever trives. Vi har således et fortsat fokus på, at alle elever har optimale udviklingsmuligheder i skole og GFO, og vi ønsker at medvirke til at styrke elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. 
 
AKT’ens pædagogiske værdigrundlag
Den grundlæggende tankegang inden for AKT-feltet er også grundlæggende for Munkegårdsskolens praksis og baserer sig på følgende tankesæt, som ligger i forlængelse af Gentofte Kommunes og skolens læringsgrundlag: Det er vigtigt, at eleverne trives i skolen og har det godt – ikke mindst af hensyn til deres muligheder for at lære. Sammenhæng mellem læring og trivsel er for længst dokumenteret – elever der trives, lærer også bedre.
    Grundideen i vores arbejde i praksis er, at det er mere givende og sundt at undersøge drømme, håb og visioner i stedet at fordybe sig i problemer. Vi leder dermed efter det, der giver liv, energi og glæde. Vi tænker mere i ressourcer og udvikling end i problemer og i problemløsning, og vi arbejder aktivt med anerkendende pædagogik. AKT-funktionen åbner på den måde ind til den positive kerne, der er fundamentet for udfoldelse og udvikling både på individ- og gruppeplan. Det handler bl.a. om at finde og fortælle de gode historier, oplevelser og succeser til hinanden og spotte potentialer.  
 
Metoder og arbejdsområder
Vi iværksætter bl.a. trivselsinitiativer for alle elever som fx undervisningsmiljøvurderinger (UMV). Desuden arbejder vi med trivselsfremmende foranstaltninger på klasse- og gruppeniveau samt i enkelte tilfælde også på enkeltelevniveau.
   Mennesker udvikler sig gennem samspil med andre, og samspillets kvalitet har afgørende betydning for den enkeltes livsudfoldelse. Undervisning og læring foregår i en social sammenhæng - mellem lærer og elev/eleverne og eleverne indbyrdes. Læreren er en del af den sociale dynamik og udvikling i en klasse og indvirker således også herpå. Det er primært lærerens ansvar at sikre positiv udvikling og høj trivsel i klassen. Et centralt område for os i en AKT-indsats er derfor et nært samarbejde med læreren/teamet, hvor vi vejleder i forhold til at indgå i og udvikle gode relationer i et ressourceorienteret samspil.  I samarbejdet med læreren/teamet kan omdrejningspunkterne fx være pædagogiske undervisningsprincipper, styrkelse af skolehjemsamarbejdet, klasserumsledelse, konflikthåndtering mv.
 
Mere om AKT og AKT-teamet
AKT-teamet udgøres af Kristoffer Skafte, Malene Elkjær og Tina Westergaard, og vi har alle en ICDP-uddannelse (International Childhood Development Program) bag os. Læs mere om ICDP her: http://www.icdp.dk
 
AKT-teamet er tilknyttet skolens Kompetencecenter (KC) og har et nært samarbejde med den øvrige del af KC samt relationsmedarbejderen, Gitte Silz, og skolepsykologen, Julie Riis-Hansen.
 
AKT-tilbuddet er rettet til såvel indskoling, mellemtrin, udskoling, lærere, GFO og forældre, og vi arbejder på tværs af de tre afdelinger. Omfang af og indhold i en AKT-indsats vil variere og rette sig specifikt efter det enkelte barns behov eller i forhold til relevante udviklingsområder i gruppen/klassen.
AKT-indsatsen beror på et tæt samarbejde med klassens lærere og forældrene, og en AKT-indsats iværksættes af skolelederen efter henvendelse fra skolepsykologen, (relationsmedarbejderen?) eller klassens lærere. 
 
Er du som forælder bekymret for dit eget barns trivsel eller andre børns trivsel, vil vi opfordre dig til at kontakte klasselæreren/en lærer i teamet, alternativt ledelsen, og de kan så formidle kontakten til os. 
 
 
Begrebsafklaring - AKT:
”Adfærd: er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer, evner, handlemåder, opførsel og aktiviteter. Adfærdsbegrebet siger ikke noget om årsagsforhold, men adfærden kan være mere eller mindre forståelig, sammenhængende, hensigtsmæssig. Man kan også sige, at barnet i sin adfærd udtrykker elementer af sin personlighedskvalitet – personlighedens fremtrædelsesform og måde at mestre tilværelsen på. Man kan sige, at barnet gennem sin adfærd også er symptombærer på de mange forskellige miljøpåvirkninger, barnet har været udsat for gennem sin opvækst.
 
Kontakt: er et begreb, der beskriver barnet i den sociale relation. I et skolebarns sociale netværk er kontakt og til knytning meget væsentlige pædagogiske og udviklende faktorer. Dette gælder som drivkraft ved etablering af grupper, som tryghedsfaktor og som socialt styringsinstrument i forhold til norm og normdannelse. Vanskeligheder på dette område viser sig bl.a. ved forstyrrelse i den almindelige psykiske udvikling. Det er vigtigt at forstå, at et barns adfærd stort set ikke kan forstås isoleret fra i relation til andre børn eller voksne.’
 
Trivsel: er et begreb, der fortæller om kvaliteten af barnets adfærd, kontakt og kontaktforhold. Trivsel har både en subjektiv, oplevelsesmæssig – og en mere objektiv, ude fra kommende dimension. Trivsel er en væsentlig forudsætning for udvikling og indlæring. Ved vanskeligheder ses her forstyrrelser i muligheden for at opretholde situationsrelevante og afpassede følelser, herunder grundstemning.
Erfaringsmæssigt vil problemer af en eller anden karakter eller grad på de ovennævnte områder på virke indlæringen og udviklingen i negativ retning. Det er en grundopfattelse her, at optimale læringsbetingelser forudsætter optimale betingelser for udviklingen af personlighed, adfærdskvaliteten og optimal trivsel.”
s. 12, ”Adfærd, Kontakt og Trivsel”, Undervisningsministeriet, kursussektionen, 2000
 
  

Elever med behov for udvidet læsestøtte

Timerne tildeles udover kompetencecentrets almindelige timer. Eleverne indstilles via skolepsykologen og på baggrund af prøver taget i november måned. Skolen tildeles et antal timer til denne form for støtte. Der udfærdiges en handleplan for den enkelte elev i starten af skoleåret, denne handleplan evalueres flere gange årligt.

 

Registrering

Alle prøveresultater tilintetgøres, når eleven forlader folkeskolen, medmindre forældrene anmoder om, at materialet opbevares.

 

 

Prøvetagning bruges som evalueringsredskaber på alle klassetrin, både læse-, stave- og matematikprøver.
 
 
Obligatoriske kommunale prøver. På Munkegårdsskolen er der kommunale obligatoriske danskprøver for 1.-4. klasse i maj og for 5. klasse i februar. Derudover er der obligatoriske matematikprøver for 1.-4. klasse ligeledes i maj måned.
Udover de kommunale prøver anbefaler Munkegårdsskolen endvidere at dansklærerne i 6.-9. klasse tager evaluerende læseprøver i september. Samt at matematiklærerne i 5.-8. klasse tager evaluerende matematikprøver i maj.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 
     Denne side er revideret den 7.3.12